RBC Aarhus

RBC Aarhus RBC Aarhus er en bordtennisklub, som lægger vægt på både det sportslige og det sociale.

23/05/2026

Danmarks hyggeligste bordtennisklub

Kevin har været verden rundt – nu støtter han lokal sport som Rema-købmand i Åbyhøj -Af Henrik Skytte Nielsen-Han er fød...
21/05/2026

Kevin har været verden rundt – nu støtter han lokal sport som Rema-købmand i Åbyhøj
-

Af Henrik Skytte Nielsen
-

Han er født på den anden side af Jorden – men er vokset op i Danmark.
Han har en lang og eksotisk erhvervskarriere bag sig med diverse chefposter i bl.a Shanghai og Saudi Arabien. Men i de seneste fire år har han haft titel af købmand for Rema 1000 i Åbyhøj.
Og hans navn er Kevin Chan Le.

”Men kald mig bare Kevin,” siger han.
Kevin har det nemlig bedst med at være på fornavn og i øjenhøjde med sine kunder, bekendte og forretningsforbindelser.

Manden, der personificerer Rema 1000 i Åbyhøj, besluttede sig tidligere på året for at sponsorere Bordtennisklubben RBC ligesom han også står bag sponsorater i Aabyhøj IF’s fodbold og gymnastikforening.🏓

Hvorfor ofrer du penge på os, Kevin?
”Det er et godt spørgsmål. Men som forholdsvis nyetableret købmand har man ikke mulighed for at investere i de helt store sponsorater. Og mit sponsorat på 15.000 kr. kan række længere og gøre en forskel i en lille klub som RBC.”
”Jeg gør det som tak for, at lokalsamfundet støtter min Rema 1000-forretning. Og jeg håber, at mit bidrag kan være med til udvikle fællesskaber og skabe glæde i Åbyhøj,” siger han.
🏓

Kevin, der som 6-årig kom til Danmark som bådflygtning fra Vietnam i 1979, valgte tidligt at gøre karriere inden for detailhandel.
”Det med handel, fandt jeg ud af tidligt, at jeg var god til,” som han siger.

52-årige Kevins cv omfatter alt fra salgsleder i Føtex til selvstændig butiksdrivende, international direktør i Shanghai for møbelvirksomheden FLEXA og direktør for IDdesign samt Management Consultant for Al-Murjan Co Ltd. i Jeddah i Saudi Arabien.🇸🇦

Sidstnævnte blev en fascinerende oplevelse på godt og ondt.
”Saudi Arabien er et fremmedartet land, hvor kvinder ikke har adgang, hvis de ikke er gift; de har slet ikke de samme rettigheder som mænd. Min kone kom aldrig med til Saudi Arabien. Og selv om jeg blev tilbudt fantastiske forhold med en fed bolig og privatchauffør, så var jeg også meget alene i den periode.”

Længslen efter familien trak efterhånden Kevin hjem til Danmark. Efter flere samtaler endte det med, at han fik tilbudt jobbet som Rema-købmand i Åbyhøj for fire år siden. 🇩🇰

Han har ikke fortrudt, at han skiftede det internationale i Asien ud med det lokale i Danmark.
”Det er et fantastisk liv at være købmand i Åbyhøj. Det er fysisk hårdt, og selv om jeg efterhånden kan mærke det i hele kroppen, når jeg står op om morgenen, så er det trods alt også dejligt at komme hjem til sin familie i stedet for at leve på hotel 150 dage om året,” siger Kevin.🏓

Hvordan er kunderne i Åbyhøj?
”Forretningsmæssigt er der et kæmpe potentiale i Åbyhøj. Det er et spændende område, der er præget af mange rige ældre, som bor i dyre huse. Jeg kan godt li’ at være tæt på kunderne. Og det er da dejligt, at nogle føler et så tæt forhold til butikken og mig, at nogle kan finde på at ringe og sige, at de altså er kede af at de ikke har været i butikken i flere dage, men det skyldes, at de har været syge!”🏓

Giver dine sponsorater større omsætning i butikken?
”Det er svært at sige. Men jeg bliver da glad, når nogle kommer i butikken og takker mig for at have støttet deres klub. Det er nok for mig!”
”Det ultimative mål med sponsoratet må være at pengene bliver inden for Åbyhøjs grænser. Så i sidste ende hjælper vi os selv,” fastslår RBC’s nye sponsor.🏓

Bordtennisklubben RBC Aarhus har de senere år oplevet stor vækst i Åbyhøj og arbejder på at skabe stærke lokale fællesskaber omkring sporten. Sponsoratet fra Rema 1000 Åbyhøj har skabt jubel i klubben.😀😀😀
"Vi er utrolig taknemmelige for, at Kevin har valgt at støtte vores klub. Det giver os mulighed for at udvikle klubben for både børn, unge og seniorer med bedre træning og nyt materiel. Det er et kæmpe boost for os som lokal forening, og vi håber selvfølgelig, at lokalområdet tilsvarende vil støtte op om Rema 1000," siger Ole Søndergaard, der er bestyrelsesmedlem og turneringsleder i RBC Aarhus.

RBCs mangeårige formand og æresmedlem, Bjørn Wenzel, er gået bort.Bjørn var en markant og betydningsfuld skikkelse i RBC...
18/05/2026

RBCs mangeårige formand og æresmedlem, Bjørn Wenzel, er gået bort.

Bjørn var en markant og betydningsfuld skikkelse i RBC Aarhus og lagde gennem mange år et stort og engageret arbejde i RBC – en indsats og et aftryk, som vi er dybt taknemlige for.

Han brændte for klubben, for bordtennis – og for AGF. Meget passende fik Bjørn fred på toppen med det danske mesterskab til AGF. Det vil han uden tvivl fejre i det hinsides i selskab med Bamse, Biskoppen og andre trofaste AGF-støtter.

Æret være Bjørns minde. Vores tanker går til de efterladte.

28/04/2026

RBCs Henrik Skytte varmer op i rådhushallen sammen med Sisu/MBKs Karin Rytter. Bordtennis er for alle aldre. Prøv det ! Du bliver gladere og får masser af nye venner. 🏓🏓

20/04/2026
RBC's målbevidste højdespringer  𝘈𝘧 𝘏𝘦𝘯𝘳𝘪𝘬 𝘚𝘬𝘺𝘵𝘵𝘦 𝘕𝘪𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯RBC’s ungarske medlem, Levente Balogh, er en ambitiøs bordtenni...
27/03/2026

RBC's målbevidste højdespringer

𝘈𝘧 𝘏𝘦𝘯𝘳𝘪𝘬 𝘚𝘬𝘺𝘵𝘵𝘦 𝘕𝘪𝘦𝘭𝘴𝘦𝘯

RBC’s ungarske medlem, Levente Balogh, er en ambitiøs bordtennisspiller.
Han lægger ikke skjul på, at han ønsker at blive endnu bedre og kravle længere op på RBCs ratingliste, der i dag tæller spillere med alt fra 900 til 2000 i rating.

Hen over vinteren har Levente spillet på RBC’s andethold i Serie 2 og kvalifikationen til Serie 1, hvor modstanderne efterhånden har fået stor respekt for hans stærke baghånd, der har gjort ham i stand til at åbne og ikke mindst slå så hårdt som en hest sparker.
”I september besluttede jeg mig for, at jeg ville nå 1650 – måske 1700,” afslører Levente. 🏓

Dette mål har han ikke helt nået endnu. Men med en fremgang fra 1441 i september til 1609 her i foråret 2026 har han stået for klubbens største højdespring på ratinglisten.
Leventes egen forklaring på den flotte fremgang er ikke mindst, at han så vidt muligt træner og spiller imod stærkere spillere, fordi ”det er udfordrende at skulle gøre det bedre.” Og så ”spiller jeg nok tre gange om ugen.” 🏓

Levente har spillet bordtennis i fire år. Først et par år hjemme i Ungarn som teenager og senere genoptog han spillet, da han var flyttet til Aarhus.

𝘏𝘷𝘰𝘳𝘧𝘰𝘳 𝘣𝘭𝘦𝘷 𝘥𝘦𝘵 𝘙𝘉𝘊?
”Sisu havde ikke plads, og så fandt jeg RBC på Facebook.”

Det har han ikke fortrudt. I hvert fald føler Levente sig godt hjemme i RBC under biblioteket i Åbyhøj, hvor stemningen ”er god og meget venlig” og hvor han ”altid” kan få lov at låne en nøgle, så han f.eks. kan komme og selvtræne med robotten i en times tid om søndagen.🏓

25-årige Levente fortæller, at han vil søge job i Århusområdet, når han til sommer bliver færdig med sit økonomistudie på Aarhus Universitet. Dels fordi han og kæresten befinder sig godt i byen og dels fordi Levente agter at fortsætte med at spille i RBC.

𝘏𝘷𝘰𝘳 𝘭𝘢𝘯𝘨𝘵 𝘳æ𝘬𝘬𝘦𝘳 𝘥𝘪𝘯𝘦 𝘢𝘮𝘣𝘪𝘵𝘪𝘰𝘯𝘦𝘳?
”Jeg vil gerne spille i Jyllandsserien og komme op på mellem 1900 og 2000 i rating.”🏓

𝘒𝘢𝘯 𝘥𝘶 𝘧𝘰𝘳𝘣𝘦𝘥𝘳𝘦 𝘥𝘪𝘵 𝘴𝘱𝘪𝘭?
”Ja da - på mange områder!”
”Mine servereturneringer og min forhånd skal jeg helt klart forbedre. Og så laver jeg alt for mange fejl endnu,” erkender Levente, der også er bevidst om, hvad der mere generelt skal til for at blive en bedre bordtennisspiller:
”Tålmodighed! Jeg skal bare spille en masse og forsøge at prøve nye ting. Så skal det nok komme,” siger RBCs målbevidste højdespringer på ratinglisten. 🏓

Bonusinfo:
De fem største hop på RBCs ratingliste i sæsonen 2025/2026
(nuværende rating i parentes. Seneste kampe er medregnet):
1. Levente Balogh 168 (1.609)
2. Martin L. Krabbe 122 (1.773)
3. Hosea Dutscke 116 (1.112)
4. Artem Burkala 107 (1.103)
5. Thomas Duch 93 (1.234)

Onsdag er det forår!Der tager vi hul på årets forårsturnering, og vi håber at se alle RBC-hold blomstre fra begyndelsen....
13/01/2026

Onsdag er det forår!

Der tager vi hul på årets forårsturnering, og vi håber at se alle RBC-hold blomstre fra begyndelsen.

For modstanden bliver hård. Hele fire ud af de fem hold skal spille kvalifikation til en højere række, så der venter kampe på et niveau højere end efteråret.

Hjemmebanen i kælderen under Åby Bibliotek tager onsdag aften hul på 2026 med to kampe i serie 4. Oprykkerne RBC 5 åbner sæsonen, hvor kaptajn Lenes tropper skal bevise, at de også i serie 4 kan svinge battet til sejr. Der er potentiale til det.

RBC 4 er et stærkt hold, der nok underpræsterede en smule i efteråret, men de var også i en stærk pulje. Nu kan de bevise, at de har niveau til mindst toppen af serie 4.

Formanden er tilbage, så vi kan glæde os til en gang haka. Til februar tilføjes en snert polarkulde, når Thue er tilbage.

Torsdag bringer to udekampe:

RBC 3 var suveræne og velspillende i efteråret. Den form skal de tage ind i 2026, hvor modstanden bliver noget hårdere. Købmand en& Co. kommer på en hård mission, da springet op i serie 2 kan være ret voldsomt. Der skal diskes op med kvalitetsvarer. Det bliver meget spændende.

RBC 2 er spækket med gode spillere og talent. Det er en ren luksus for klubben at have så mange gode spillere med ypperlig kunnen i boldartisteri. Forventningerne er derfor også store, men det er en barsk debut i serie 2 kvalen, der venter. Modstanderen, Sisu/MBK 8, var med i førsteholdets serie 1 pulje i efteråret og opnåede to gange uafgjort mod os ( dog var vi uden Ulrik i begge kampe). Der skal kæmpes væg-til-væg fra kamp 1.

Førsteholdet står over i denne runde. Vores bedste batkrigeres første kampe er torsdag 22. januar.

Velkommen til 2026. Velkommen til foråret - og velkommen i kælderen under Åby Bibliotek til spin, smash og sejre !

Adresse

Ludvig Feilbergs Vej 7
Åbyhøj
8230

Telefon

+4522593347

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når RBC Aarhus sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type