11/12/2025
Så tæt på – og alligevel så langt fra………….
Vi skulle bruge en sejr mod rækkens suveræne tophold, Rønde. Bare en lille én.. Men næh… i stedet får vi et 5-5-resultat, der smager af ”godt kæmpet, drenge – men altså…”
Kampen starter med, at Lars og jeg spiller en double, som mest af alt mindede om et kursus i, hvordan man ikke samarbejder.
Vi taber 3-0 uden at være i nærheden af noget, der kan kaldes “modstand”.
De næste to singler ryger også, og pludselig står der 3-0 – og jeg begynder at spekulere på, om nederlaget mon kan bortforklares med lysforhold, ondt i ryggen eller alt muligt andet.
Men så vækkes et eller andet sportsligt dyr i os: Vi vinder fem singler i streg!
5-3, og optimismen eksploderer 😉 Vi begynder faktisk at tro på sensationen.
Lars taber 1-3 til Mads, og så står den igen på: “Politimanden, red os.”
Morten går ind mod Silver, tager styringen og vinder de første to sæt sikkert. Alle tænker: “Det her… det bliver stort.” …indtil Silver beslutter sig for at lave et mindre bordtennis-mirakel og vender kampen på hovedet.
Tre sæt senere står der 5-5, og vi må erkende: Så tæt på – og alligevel så langt fra den sejr.
Nu kræver det et par saftige overraskelser, hvis vi skal blande os i snakken om Jyllandsserie-kval.
Der var godt med ild i kampen – til tider lige på grænsen – men for en gangs skyld blev banderne stående på gulvet, og ingen bat lettede fra jorden. Hvilket faktisk er imponerende, når man tænker på Mortens afslutning…
