Vejle Svæveflyveklub VSK

Vejle Svæveflyveklub VSK Vidste du at man allerede som 14 årig må flyve alene i svævefly!? Klubben er en af de største og mest velfungerende i Danmark. Det samme gælder de to hangarer.

Kig ud forbi flyvepladsen og oplev en helt særlig forening med medlemmer fra 13 år til over 80 år. Medlemmer

Vejle Svæveflyveklub har samlet ca. 137 medlemmer. Heraf er der ca. 78 aktive, ca. 9 knapt så aktive (såkaldt hvilende medlemmer) og ca. 20 passive medlemmer foruden et par æresmedlemmer mv. Ungdomsgruppen Boblerne har ca. 30 medlemmer. Aldersspredningen er stor: De yngste piloter er kun 15, de ældste over 70. Hovedparten af medlemmerne er mænd, men vi har dog et antal kvindelige piloter, hvoraf to er uddannet som instruktører Vi håber og tror dog, at vi i fremtiden vil se langt flere kvindelige piloter. Flyvepladsen

Med egen svæveflyveplads udenfor kontrolleret luftrum i en smuk egn i noget nær det bedste svæveflyveområde i landet er klubben særdeles godt stillet. Det gælder også hvad angår klubhus, hangarer, fly og jordmateriel: Klubhuset er stort, flot og velfungerende. Såvel jordmateriel som det flyvende materiel er moderne og i god stand. Økonomien er særdeles sund med en stor egenkapital i form af jord, bygninger, fly og jordmateriel. Kammeratskab. Det bedst af det hele er imidlertid, at det gennem alle årene er lykkedes at bevare en god klubånd og et godt kammeratskab i klubben. Det er så godt som altid en god oplevelse at komme på Hammer Svæveflyveplads. Selvom svæveflyvning på overfladen kan ses som en individuel sport, så er man dybt afhængige af sine klubkammerater. Derfor er det sociale liv så vigtigt, og det fungerer rigtig godt i Vejle Svæveflyveklub. Grillaften på klubhusets terrasse (Foto: Per Givskov Kristensen)
Tilhørsforhold:

Vejle Svæveflyveklub er tilsluttet Dansk Svæveflyver Union (DSvU) og er derigennem også medlem af Dansk Idrætsforbund (DIF) samt Kongelig Dansk Aeroklub (KDA). Klubben er desuden medlem af Samvirkende Idrætsklubber i Vejle (SIV). Sikkerheden:

Bestyrelsen, instruktørerne og alle medlemmer er meget bevidste om sikkerheder i luften såvel som på jorden. Der tillades ikke udskejelser, hvor sikkerheden kommer i spil.

3 nye certifikat indehavere på to dage.Vi holder sommerferie i Vejle svæveflyveklub i denne uge, og vi har været heldige...
21/07/2026

3 nye certifikat indehavere på to dage.

Vi holder sommerferie i Vejle svæveflyveklub i denne uge, og vi har været heldige med godt vejr. Det har vi udnyttet til at få fløjet en hel masse, men det vigtigste er at vi har fået 3 nye certifikat indehavere.

Mandag var Trine Lund og Jakob Rasmussen oppe til SPL certifikat prøve med examiner Hans Christian Christensen, og begge bestod.

I dag var det Sarah Svane der var oppe til prøve med examiner Hans Jørn Laursen, og hun bestod også.

Stort tillykke til alle de nye certifikatindehavere!

5 Danish Air Cadets fra Vejle Svæveflyveklub er i dag blevet "vinget" af Forsvaret!Vi er utrolig stolte af, at hele 5 af...
16/07/2026

5 Danish Air Cadets fra Vejle Svæveflyveklub er i dag blevet "vinget" af Forsvaret!

Vi er utrolig stolte af, at hele 5 af vores unge piloter der er en del af Danish Air Cadets (DAC) – et samarbejde mellem Dansk Svæveflyver Union og Flyvevåbnet, der giver unge(15-25 år) med interesse for flyvning en unik mulighed for at komme tættere på den militære luftfart - er blevet vinget på Arnborg af Flyverkommandoen.

👨‍✈️ Yousuf – 18 år
👨‍✈️ Mathias – 21 år
👩‍✈️ Sarah – 18 år
👩‍✈️ Trine – 17 år
👨‍✈️ Mikkel – 21 år (ikke på billedet)

De repræsenterer hver især noget af det bedste ved Vejle Svæveflyveklub: engagement, fællesskab, hjælpsomhed, en stor passion for flyvning og en drøm om en karriere i Flyvevåbnet.

Vejle har gennem de seneste år haft mange unge igennem DAC-programmet, og flere af dem er i dag i gang med deres drømmeuddannelse i Flyvevåbnet.

✈️ Én er igang med uddannelsen til Hercules i Arkansas.
🚁 Én er på helikopteruddannelsen i Alabama.
⚡ Én er i Finland på den videregående pilotuddannelse med kurs mod F-35.

Fælles for dem alle er, at de har bestået Flyvevåbnets flyveskole i Karup – og de startede deres flyveeventyr i Vejle Svæveflyveklub.

Det viser, at store drømme godt kan begynde på en græsbane i Vejle eller din lokale svæveflyveklub.

Drømmer du også om at flyve – enten som hobby eller måske som professionel pilot? Så er Vejle Svæveflyveklub det helt rigtige sted at starte.

Stort tillykke til Yousuf, Trine, Mikkel, Sarah og Mathias – vi glæder os til at følge jeres rejse! 💙✈️

Læs mere om samarbejdet her: https://dsvu.dk/danish-air-cadets

På blot én uge har vi sendt hele to elever solo.Sidste weekend gennemførte Andreas Adeler sin første soloflyvning i svæv...
11/07/2026

På blot én uge har vi sendt hele to elever solo.

Sidste weekend gennemførte Andreas Adeler sin første soloflyvning i svævefly. Andreas begyndte uddannelsen i starten af 2025 og er nu klar til at udforske luftrummet over Hammer på egen hånd.

I går fløj Jonathan Gødgaard solo for anden gang – denne gang i vores motorsvævefly. Jonathan har fløjet i VSK i flere år, men påbegyndte for få måneder siden sin omskoling til vores TMG.
TMG står for Touring Motor Glider, som kan starte selv og er ideel til længere ture i både indland og udland.

Stort tillykke til dem begge!

Kunne du også tænke dig at flyve alene ligesom Andreas og Jonathan?
Meld dig ind i VSK og få mulighed for at starte din uddannelse allerede på vores sommerlejr i uge 30😎☀️.

Vejle Svæveflyveklub sender pilot til Junior-VM!Vi er stolte af at kunne dele, at 19-årige Sofus Reif er udtaget til Jun...
10/07/2026

Vejle Svæveflyveklub sender pilot til Junior-VM!

Vi er stolte af at kunne dele, at 19-årige Sofus Reif er udtaget til Junior-VM i svæveflyvning i Aalen, Tyskland til august. Det er første gang i mere end 10 år, at Vejle Svæveflyveklub igen er repræsenteret ved et Junior-VM.

Men allerede i morgen går det løs, når Junior-DM skydes i gang i Arnborg. De næste 9 dage skal Sofus dyste mod landets bedste juniorpiloter, og han får selskab af klubkammeraterne Lucas Bessert og Frederik Vorm-Petersen, mens Jakob Rasmussen og Trine Lund deltager i Dansk Svæveflyver Unions talentfly.

Vi ønsker alle vores unge piloter held og lykke – vi glæder os til at følge jer! 💙✈️

Link til konkurren: Opgaver - daglige resultater - totale resultater
https://www.soaringspot.com/en_gb/sun-air-cup-junior-dm-2026-svaeveflyvecenter-arnborg-2026/results

Nu nærmer vi os sommerlejren i uge 30, og dermed også årets Fly‑In på Hammer den 23. juli.OBS! Vi minder om, at tilmeldi...
07/07/2026

Nu nærmer vi os sommerlejren i uge 30, og dermed også årets Fly‑In på Hammer den 23. juli.

OBS! Vi minder om, at tilmelding til spisning kun sker via linket på hjemmesiden. Begivenheden på Facebook er ikke tilmeldingsside!

Du er selvfølgelig også meget velkommen, selvom du ikke ankommer i fly –

Alle, der har lyst til en hyggelig dag på pladsen, i godt selvskab og masser af aktivitet i luften er meget velkomne.

Link til tilmelding: https://mit.vsk.dk/event_public?id=30

Vi glæder os til at se jer på Hammer Flyveplads.

🏆 DANMARKSMESTER I E-SPORTS SVÆVEFLYVNING! 🏆Sikke en weekend for Vejle Svæveflyveklub! ✈️Lørdag den 27. juni blev der fo...
02/07/2026

🏆 DANMARKSMESTER I E-SPORTS SVÆVEFLYVNING! 🏆

Sikke en weekend for Vejle Svæveflyveklub! ✈️

Lørdag den 27. juni blev der for første gang afholdt Danmarksmesterskab i e-sportssvæveflyvning under DM-ugen i Herning – og vi er utroligt stolte over, at Vejle Svæveflyveklub tog alle tre medaljer! 🥇🥈🥉

Efter flere dages kvalifikation op til finalen, var det kun tre piloter, der gik videre til den direkte, livestreamede finale – og alle tre kom fra Vejle Svæveflyveklub.

🥇 Danmarksmester: Frederik Vorm-Petersen
🥈 Sølv: Finn Kristensen
🥉 Bronze: Jakob Rasmussen

Finalen blev fløjet som et intenst Regatta Race, hvor piloterne kæmpede side om side hele vejen rundt på en 43 km bane. Frederik fløj en suveræn finale og sikrede sig Danmarksmesterskabet med en gennemsnitshastighed på imponerende 132 km/t.

Vi er enormt stolte af alle tre piloter, som med deres dygtighed, koncentration og mange timers træning viste, at Vejle Svæveflyveklub hører til blandt landets absolut bedste – både i luften og i simulatoren. 💪
Stort tillykke til Frederik, Finn og Jakob med de flotte resultater! 🎉

Måske bliver du den næste Danmarksmester? 😉
Har du lyst til at prøve kræfter med svæveflyvning – både i virkeligheden og i simulatoren – så kig forbi en Svæveflyveklub i dit lokal område eller læs mere om Condor på deres hjemmeside.

✈️ Drømmer du om en hobby ud over det sædvanlige? Så er det nu, du skal starte!Har du altid drømt om at lære at flyve? E...
02/07/2026

✈️ Drømmer du om en hobby ud over det sædvanlige? Så er det nu, du skal starte!

Har du altid drømt om at lære at flyve? Eller leder du efter en hobby, der kombinerer udfordringer, naturoplevelser og et fantastisk fællesskab?

Så meld dig ind i Vejle Svæveflyveklub nu – og vær klar til vores store sommerlejr i uge 30.

Sommerlejren er årets højdepunkt for rigtig mange. En hel uge, hvor klubbens medlemmer samles om det, vi brænder for:

✈️ Masser af flyvning og intensiv skoling.
🤝 Et stærkt fællesskab, hvor du hurtigt lærer de andre medlemmer at kende.
📈 Mulighed for at udvikle dig som pilot langt hurtigere end ved almindelig weekendflyvning.
🔥 Grill, camping, hygge og lange sommeraftener på flyvepladsen.
👨‍👩‍👧‍👦 Alle fra 13 år og opefter kan være med.

Videoen viser følelsen af den første solotur – et øjeblik, som alle svævepiloter husker resten af livet. Men rejsen begynder længe før den første solo. Den begynder den dag, du bliver en del af klubben.

Bliv medlem inden uge 30, og få den bedst mulige start på din nye hobby sammen med resten af klubben.

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan du kommer i gang? Så skriv til os – vi glæder os til at byde dig velkommen!

Enjoy the videos and music you love, upload original content, and share it all with friends, family, and the world on YouTube.

Stort tillykke til Matthias Smed, der i dag – på en varm sommerdag – fløj sin første solo! ✈️☀️Matthias meldte sig ind v...
27/06/2026

Stort tillykke til Matthias Smed, der i dag – på en varm sommerdag – fløj sin første solo! ✈️☀️

Matthias meldte sig ind ved sæsonstart i slutningen af marts og har siden arbejdet målrettet mod sin første solotur.

Med 61 starter og 12 timer i logbogen blev han i dag sendt solo af instruktøren Jakob – stærkt gået! 💪😎

Vil du også flyve alene ligesom Matthias? Skriv til os, og så finder vi et tidspunkt hvor du kan kigge forbi og prøve hvad svæveflyvning er.

På en varm sommerdag i Vejle Svæveflyveklub, kunne 2 piloter i dag fejre store milepæle.☀️💪 Michael bestod sin skilltest...
20/06/2026

På en varm sommerdag i Vejle Svæveflyveklub, kunne 2 piloter i dag fejre store milepæle.☀️

💪 Michael bestod sin skilltest og kan nu officielt kalde sig SPL‑pilot. Stort tillykke med den stærke indsats!

✈️ Mikkel tog også et stort skridt i sin uddannelse, da han i dag gennemførte den første soloflyvning! At sidde alene i cockpittet for første gang er en helt unik følelse – ren frihed og fokus.

Har du også lyst til at mærke suset, solen og friheden under skyerne?
Tilmeld dig vores introdag næste weekend og find ud af, om svæveflyvning er noget for dig 😎✈️

23/05/2026

Adresse

Tørring

Hvad er åbningstiderne?

Fredag 16:00 - 19:00
Lørdag 09:30 - 19:00
Søndag 09:30 - 19:00

Telefon

+4575800553

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vejle Svæveflyveklub VSK sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Vejle Svæveflyveklub VSK:

Genveje

Del