09/08/2026
SENIORTRÆNER SØGES
Gladsaxe BTK søger en ny træner der kan varetage træning af seniorer.
Vores faste seniortræner har valgt at træde tilbage pga. nyt arbejde, og derfor søger vi en ny træner der kan stå for træning af seniorspillere.
Træningen ligger mandag kl. 17.30-19.00 og onsdag kl. 18.30-19.30, og niveauet ligger spredt fra et begynderhold til holdspillere med ratingtal, der spænder fra 1000 til 1800. Vi forventer at du som minimum har gennemført BTDK's Basistræner uddannelse eller tilsvarende, eller har interesse i at tage den og vi ser helst at du er indstillet på løbende at udvikle dig.
Primære opgaver:
- Være træner for både holdspillere og nye seniorspillere mandag kl. 17.30-19.00 og onsdag kl. 18.30-19.30 (1 hold pr. gang).
- Tage ansvar for at levere en velforberedt og differentieret træning der tager hensyn til spillernes forudsætninger.
- Kunne og ville udvikle spillerne uanset niveau.
Seniorafdelingen har en frisk omgangstone og vi har det sjovt med hinanden samtidig med at vi prøver at blive bedre.
Tiltrædelse vil være ved sæsonstart sæsonen 2026/2027 (Eller efter aftale). Ansættelsen er som udgangspunkt for sæsonen, men vi håber det kan blive et længerevarende samarbejde. Aflønning vil være pr. time og vil være afhængig af dine kompetencer. Samtaler vi blive afholdt løbende.
Hvis dette lyder som noget for dig, så kan du skrive til Oskar Eriksen på [email protected]