Rudkøbing Tennisklub

Rudkøbing Tennisklub RUDKØBING TENNISKLUB
STRANDBAKKEN 18
5900 RUDKØBING

LÆS MERE:
WWW.RUDTENNIS.DK

Ungdomsafslutning torsdag d. 1. oktober - fra 15.00-17.00Vi er nu midt i september, har afviklet klubmesterskaber - og d...
16/09/2026

Ungdomsafslutning torsdag d. 1. oktober - fra 15.00-17.00

Vi er nu midt i september, har afviklet klubmesterskaber - og det er stadig dejligt tennisvejr! Belært af mange års erfaringer, så ved vi dog, at det pludselig kan være slt med tennis på grus, så derfor bliver torsdag d. 1. oktober sidste træningsgang på Strandbakken i denne omgang.
Her er der tradition for at vi alle mødes allerede fra kl. 15.00 - spiller lidt tennis og så har Henning og John lovet at gøre grillen klar, så der er pølser og brød og sodavand til alle inden vi runder af ved 17-tiden.
Hvis banerne tillader det, så er der stadig mulighed for selv at spille langt ind i oktober, før vi begynder at lukke anlægget ned i starten af november - mere herom, når vi ser, hvordan vejret arter sig. Vi planlægger en arbejdsdag en af de første søndage i november, men den vender vi også tilbage til.
Næste programpunkt indenfor ungdomstennis er novembertræningerne, hvor vi har træning i hallen de fire lørdage i november. Invitation følger.

Klubmesterskaber 2026Så er alle klubmestre på tennissiden kåret og i herredouble var der tronskifte idet Christoffer Fre...
14/09/2026

Klubmesterskaber 2026

Så er alle klubmestre på tennissiden kåret og i herredouble var der tronskifte idet Christoffer Fredslund og Jakob Schou slog de forsvarende mestre Christian Petersen og Henrik Jensen med 6/3 - 6/3. I herresingle mødtes de to doublevindere med Christoffer som sejrherre; 6/2 - 6/2 blev cifrene da Christoffer vandt sit sjette mesterskab i streg - fortjent og imponerende!

Hele søndagen blev der i det milde septembervejr vist stor spilleglæde, da ungdomsspillerne kårede deres mestre. Kæmpe tak til de mange forældre og øvrige familiemedlemmer, som var mødt frem for at bakke børnene - og klubben op. Det sætter vi stort pris på - og det gør afviklingen af en sådan dag langt sjovere for os som arrangører.
Vi havde i år mange nye spillere med i rød bold-rækken - og efter 13 kampe på de små baner, kunne Alex Eriksen trække sig tilbage som klubmester efter en flot sejr over Chase Knudsen.
I grøn bold-rækken genvandt Johanne Schou sit klubmesterskab efter en lang og tæt finale mod Silke Sand.
Hos de lidt større piger trak Clara Petersen det længste strå mod rivalen Sofia Kieler - igen efter et meget jævnbyrdig og flot spillet finale.
Hos U14-drengene spilledes en finalerunde mellem Yifan Zhu, Sune Vous og Alexander Schou. Det blev til tre meget fine og tætte kampe, hvor Alexander til sidst kunne sikre sig mesterskabet efter en sejr i to tiebreaks over Sune.

Nu mangler vi kun at få afsluttet herredouble i padel, så er årets klubmesterskaber vel overstået. Tak til alle involverede for stor og positiv opbakning til arrangementet.

Vi holder ungdomsafslutning torsdag d. 1. oktober - og her er der tradition for at vi alle mødes allerede fra kl. 15.00 - spiller lidt tennis og så har Henning og John lovet at gøre grillen klar, så der er pølser og brød og sodavand til alle inden vi runder af ved 17-tiden.

Se flere billeder fra mesterskaberne på:
https://rudtennis.dk/cms/Gallery.aspx

Finaleweekend - lørdag d. 12. og søndag d. 13. septemberSå er finalisterne i herredouble og herresingle fundet. I herred...
11/09/2026

Finaleweekend - lørdag d. 12. og søndag d. 13. september
Så er finalisterne i herredouble og herresingle fundet. I herredouble møder Henrik og Christian Jakob og Christoffer, mens de to sidstnævnte for fjerde år i træk mødes i herresinglefinalen.
Herredoublen spilles lørdag kl. 10.00 og herresinglen umiddelbart efter.
Det er værd at notere sig, at en af klubbens store ungdomstalenter, Mathias Oldenbjerg Hartung i semifinalen ydede rigtig fin modstand mod Jakob, som efter en meget jævnbyrdig og velspillet kamp kunne trække sig tilbage som sejrherre med cifrene 6/3 - 6/3.
Søndag gælder det så ungdomsmesterskaberne i tennis - med start kl. 13.00.
Slå gerne et slag forbi Strandbakken 18 i løbet af weekenden til en forhåbentlig gang god og underholdende tennis.

2026 - en tennissæson mmDet er blevet godt og vel sensommer - og grussæsonen i tennis synger på et af de sidste vers. Vi...
11/09/2026

2026 - en tennissæson mm

Det er blevet godt og vel sensommer - og grussæsonen i tennis synger på et af de sidste vers. Vi mangler dog stadig ungdomsklubmesterskaberne - på søndag d. 13. fra kl. 13.00, og flere kampe i de voksnes mesterskaber både i padel og tennis. Finalen i herredouble i tennis spilles lørdag d. 12. kl. 10.00 - og følges op af herresingle finalen.
Desuden har vi ungdomsafslutningen torsdag d. 1. oktober, hvor vi runder sæsonen af med pølser og sodavand fra kl. 15.00-17.00.
Det betyder dog ikke, at det er slt med at spille grustennis; er vejret godt kan vi spille langt ind i oktober - og af og til ind i november - det ved vi først, når vi ser, hvor meget det kommer til at regne - og hvornår vi får den første frost.
Padel fortsætter naturligvis hele året rundt ude, mens tennisspillerne kan krybe i ly i tennishallen i Ellehaven. Der er mange, der har booket faste timer, men der er rigeligt plads til flere - og ellers kan alle booke hallen på timebasis - præcis som når man booker padelbanen eller de udendørs grusbaner. Prisen er dog 50 kr. for medlemmer pr. time - 150 kr. for ikke-medlemmer, og nu skal man ikke længere bruge poletter; ved booking er lyset betalt.
Det var lidt om, hvad der sker i den kommende tid, men man kan også bruge en stille efterårsdag på at kigge tilbage på alt det, som tennissæsonen også har budt på. Vi har bl.a. været aktive omkring:
- Tennissportens Dag
- Fyns Tennis Unions ungdomsturneringer
- Besøg fra Ørstedskolen og Kassebølle Friskole
- Klubbens egen tenniscamp
- Festivaltennis
- Post Nord cykelløbet
- 1. klasses idrætsdag
- Vand, sport og event for alle øens overbygningselever
- samt naturligvis den daglige rutine i klubben med diverse træningshold og faste konstellationer i padel og tennis.

Vi er med i rigtig mange ting - og kaster det hele medlemmer af sig? Ikke nødvendigvis, men vi er også af den opfattelse, at vi med vores fantastiske beliggenhed og gode faciliteter har en forpligtelse til at vise Langeland frem fra sin allerbedste side. Vi har hvert år hundredvis af gæstespillere og turister, som lægger en pæn sjat penge i klubkassen og som over en bred kam er enige om, at anlægget på Strandbakken er en attraktion i sig selv.
Der er mange dårlige historier om Langeland, men vi skal huske os selv på, at vi også kan noget helt specielt herovre omkring frivillighed og fællesskab - og det må vi gerne fortælle andre om. Derfor deltager vi gerne fx. i ovenstående - og stiller gerne op, hvis andre har gode ideer til noget, som kan synliggøre klubben og øen.

I galleriet på klubbens hjemmeside ligger billeder fra 1. klasses idrætsdag, som arrangeres af Ørstedskolen og Rudkøbing Tennisklub med støtte fra Langeland Kommune

https://rudtennis.dk/cms/Gallery.aspx %C3%B8rsteklasses_idr%C3%A6tsdag_2026

Ingen tennis i dag - alt sejler!
03/09/2026

Ingen tennis i dag - alt sejler!

KLUBMESTERSKABER 2026Rudkøbing Tennisklub afvikler årets klubmesterskaber på følgende facon:Tennis: Herresingle og herre...
10/08/2026

KLUBMESTERSKABER 2026

Rudkøbing Tennisklub afvikler årets klubmesterskaber på følgende facon:

Tennis: Herresingle og herredouble
Padel: Herredouble og damedouble
Tilmelding senest søndag d. 16. august - så lodtrækning - og herefter aftales kampene indbyrdes.

Americano-agtige turneringer i tennis og padel - lørdag d. 12. september:
Individuel tilmelding i enten padel eller tennis - og turneringerne afvikles som doublekampe med skiftende makkere.
Tilmelding senest torsdag d. 3. september

Ungdomsklubmesterskaber: Søndag d. 13. september i følgende rækker:
Turneringsspillere - drenge - gul bold
Turneringsspillere - piger - gul bold
Lidt øvede - grøn bold
Begyndere - orange bold
Tilmelding senest torsdag d. 10. september.

Alle tilmeldinger på opslagstavlen i klubben - alternativt til Henrik på 21 75 92 58 - [email protected]

TRÆNINGSSTART AUGUST 2026:Efter sommerferien er vi igen klar til at starte træningen - torsdag d. 6. august til de sædva...
03/08/2026

TRÆNINGSSTART AUGUST 2026:

Efter sommerferien er vi igen klar til at starte træningen - torsdag d. 6. august til de sædvanlige tider:

Drenge og de yngste spillere fra 15.00-16.00
og piger fra 16.00-17.00
Begyndertræning - og træning for lidt "rustne" spillere torsdag fra 18.00-19.30

Klubaften: tirsdag fra 18.00 - alle kan deltage.

Husk også, at vi på forsøgsbasis starter et padel-juniorhold op - med træning fire torsdage fra 17.00-18.00. Derefter håber vi at interessen for spillet er vakt - og at man herefter selv kan spille - alternativt at vi har fundet en permanent træner eller forældre, som kunne være interesserede. Vi hjælper naturligvis med råd og vejledning til ideer til træningen.
De fire torsdage er: 13., 20. og 27. august samt 3. september
Tilmelding til padeltræning på mail til [email protected] eller sms 21 75 92 58 efter først til mølle princippet

POST NORD DANMARK RUNDT OG TENNIS1. august og Post Nord Danmark Rundt cykelløbet gæstede for første gang Langeland, og i...
01/08/2026

POST NORD DANMARK RUNDT OG TENNIS
1. august og Post Nord Danmark Rundt cykelløbet gæstede for første gang Langeland, og i strålende sommervejr tog Rudkøbing og Langeland sig ud fra den smukkeste side. Tillige havde de lokale arrangører indbudt alle interesserede til at deltage i den store folkefest på pladsen ved den gamle sportsplads ved Rudkøbing Skole. Der var storskærme, musik, boder og alt godt til ganen - og tennisaktiviteter.

Vi havde rigtig mange besøgende til vores to minitennisbaner og til vores præcisionskydningskonkurrence, som (heldigvis) blev vundet af en af klubbens ungdomsspillere, Silke Sand.

Tak til arrangørerne for et fantastisk initiativ, som gav os mulighed for at fremvise øen på bedste facon.

Ø-FETIVAL OG TENNISØ-festivalen er nu vel overstået - og de af jer, som har haft mulighed for at besøge festivalpladsen ...
26/07/2026

Ø-FETIVAL OG TENNIS
Ø-festivalen er nu vel overstået - og de af jer, som har haft mulighed for at besøge festivalpladsen har sandsynligvis oplevet en meget hyggelig og velorganiseret musikfestival. Men tankerne bag festivalen har tillige været at udbrede aktiviteterne til mere end festivalpladsen. Der har været cykel- og vandreture, kajaksejlads, highdiving, fodbold og håndbold og meget mere - og da vi som tennisklub ligger lige i orkanens øje i forhold til festivalpladsen, så har vi naturligvis også bidraget.
Vi har stillet velplejede baner, bolde, ketchere og trænere til rådighed i to timer torsdag, fredag og lørdag - og det er en dejlig oplevelse for os som klub, at vise vores anlæg og evner frem.
Der kommer deltagere i alle aldre - fra fire og op til 75 år - helt uprøvede spillere og folk, som har spillet meget tennis - og alle er begejstrede for vores smukke anlæg. “Tennis med havudsigt”, som en af festivaldeltagerne spontant udbrød: “Det er en femmer på beliggenhed”.
Det synes vi jo også selv - og vi kan altid godt lide at blive bekræftet på dette område.
Tak til Ø-festivalen for godt samarbejde og for at sætte Rudkøbing og Langeland på landkortet på en yderst positiv måde - og tak til alle festivaltennisspillere for godt humør og masser af gå på mod på grusbanerne.

UNGDOMSPADEL - INTROVi har af flere gange fået forespørgsler på padeltræning for ungdomsspillere - og har ledt med lys o...
17/07/2026

UNGDOMSPADEL - INTRO

Vi har af flere gange fået forespørgsler på padeltræning for ungdomsspillere - og har ledt med lys og lygte efter trænere/instruktører/igangsættere, men det er ikke rigtig lykkedes for os.
Nu tager vi imidlertid chancen og tager hul på at introducere padelspillet for børn i Rudkøbing Tennisklub.
Hvis du er mellem otte og fjorten år, så kan du møde op

TORSDAG d. 13. AUGUST kl. 17.00-18.00 i Rudkøbing Tennisklub på(Strandbakken 18 i Rudkøbing)

Denne torsdag og de tre følgende torsdage vil vi introducere padelspillet. Efterfølgende håber vi, at andre vil byde ind og hjælpe videre med træningen - og/eller at der er skabt nogle små grupper af unge padelspillere, som selv kan fortsætte med padelspillet.

Altså:
* Fire gange padeltræning (torsdagene 13., 20. og 27. august samt 3. september.
* Mail eller sms til Henrik Jensen ([email protected] - 21 75 92 58) for tilmelding - ved stor tilslutning gælder først til mølle princippet.
* Du kan i træningsperioden låne bat i klubben.
* De to første træningsgange er gratis og herefter bestemmer man, om man vil fortsætte med træningen og derfor betale kontingent i Rudkøbing Tennisklub (500 kr. årligt - og det første år frem til 1. maj 2027).
* Er du allerede medlem af Rudkøbing Tennisklub kan du naturligvis også benytte dig af tilbuddet, men skal også melde dig til træningen.
* Som medlem kan du selv reservere bane - og også booke dig ind på de udendørs tennis grusbaner samt tennishallen.

På vegne af Rudkøbing Tennisklub

Christian Petersen og Henrik Jensen

NB! Flere oplysninger om Rudkøbing Tennisklub på:
https://rudtennis.dk/default.aspx

Adresse

Strandbakken 18
Rudkøbing
5900

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Rudkøbing Tennisklub sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Rudkøbing Tennisklub:

Genveje

Del