16/08/2026
37 mand til start ved de Jysk-Fynske Mesterskaber i Stjær ved Århus, på en kuperet rute med sidevind.
Vi starter lige op ad Stjær Bakker, og der kom angreb fra start, som dog ikke gjorde det store ved det endnu friske felt. Et par ryttere kommer alene afsted efter bakken, en og en. Ellers holder feltet sig i ro til næste gang på bakken, hvor der bliver lukket op igen, og denne gang skabes huller. En ca. 10-mandsgruppe får kort hul, men bliver hentet igen på nedkørslen fra Stjær Bakken.
Efter bakken kommer et angreb, hvor både Thomas, Søren og Martin var med, sammen med løbets nok største favorit, Thomas Vibjerg.
Gruppen ligger med et lille hul, men bliver hentet i bunden af en mindre bakke, der dog gjorde den afgørende forskel i løbet grundet sidevinden. Thomas Vibjerg kører kontra, da vi bliver hentet, og får 4 mand med sig, deriblandt Thomas Hald. De får hul og henter de 2 ryttere, der kørte i forvejen på 1. omgang. En 7-mandsgruppe er dannet, og der køres ufortrødent rundt de næste 3 omgange. På næstsidste omgang falder Pavia fra Kolding af på bakken. Ellers skal vi hen til sidste omgang, hvor Thomas Vibjerg for alvor sætter tryk på i bunden af Stjær Bakken, og kun Thomas Hald og en stærkt kørende Jeppe Strand kunne følge ham. Herfra arbejdes der sammen til mål uden de store angreb. Vibjerg forsøger et angreb ved 1000-meter-mærket, men bliver hurtigt lukket ned. Han relancerer spurten ved ca. 200-meter-mærket, og Thomas Hald kan lige akkurat klemme forhjulet forbi på stregen.
Thomas Hald fra OCM løb med blomsterne, sølv til Vibjerg og bronze, og dagens førerbamse går til Jeppe, der viste, han bliver svær at tøjle de kommende løb. Han stod for 50 procent af dagens førerarbejde i udbruddet.
Cyclehub.dk EDDK.dk - Energidepotet