DM Greenkeeping

Ring Website Kontakt virksomheden

DM Greenkeeping Vi vejleder og hjælper til en flot og velplejet græsplæne gennem vores servicepakker. Gennem vores greenkeeper uddannelse og tidligere jobs i bl.a.

Kolding Golf Club har vi opnået stor ekspertise indenfor græspleje. Vi har en stor passion for at skabe en flot og velplejet græsplæne, og vi lægger en stor ære i at hjælpe og vejlede vores kunder. Rigtigt og enkelt �

Michael & Danny
stifterne af DM Greenkeeping

26/10/2026

Lad dig ikke narre af, hvor smukke og uskyldige de gyldne efterårsblade ser ud, når de ligger der på græsset og stråler i oktobersolen 🌤️

Der er ellers rigeligt af dem lige nu, efter weekendens blæst, men det er altså en kortvarig glæde, der kan have enormt trælse konsekvenser for din græsplæne, hvis de får lov at blive liggende… 🍂 Sådan en gang blade blokerer nemlig for både lys og luft, så græsset langsomt bliver kvalt nedenunder og går ud. Og som om dét ikke var slemt nok, så kan luftfugtigheden under bladene også blive så ekstremt høj, at der nærmest bliver garanti for svampesygdomme 🪦

Men der er også gode nyheder! For bladene kan gøre helt fantastisk gavn i resten af haven i stedet. Du kan bruge dem som vinterdække over sårbare planter, eller i bede som en helt naturlig jordforbedring 🪱 Mikrolivet og biodiversiteten vil elske det, hvis du lader bladene blive i haven - så slipper du også for den ekstra tur på genbrugspladsen 😉

Gem opslaget, så du har det ved hånden, næste gang du ikke lige ved, hvad du skal stille op med alle nedfaldsbladene i din have 🍁

22/10/2026

Allan er altså lidt forvirret 🐐 Han har lært, at man pakker plæneklipperen væk i efterårsferien, men de der skøre robotter kører stadig rundt over det hele? 🤔

Det kan godt være, det var en god huskeregel engang, men bestemt ikke længere! Oktober har indtil videre været både varm og solrig i år, så græsset stortrives stadig og vokser med fuld fart. Og faktisk er det slet ikke unormalt længere, at vi skal helt hen i slutningen af november, før græsset for alvor går i vinterdvale ☃️

Så selvom nogle få steder i landet har haft et par nætter under frysepunktet, så gælder det stadig om at holde fast i de gode klippevaner: Klip ofte, med skarpe klinger og begynd så småt at hæve højden til 6 cm, inden kulden får fat ✅

Vi lover, vi nok skal sige til, når klippesæsonen er slut, og du kan sende plæneklipperen i vinterhi 🫡

Kender du nogen, der har fået pakket klipperen væk lige tidligt nok?

13/10/2026

Du kan altså gøre en KÆMPE forskel for din græsplæne, hvis du lige ser med her 👀

Vi har nemlig ramt den tid på året, hvor risikoen for rim og frost stiger, og det kan virkelig skade græsset.

Et frossent græsstrå – og selvom det bare er rimfrost – knækker under vægt, så det bliver svækket og misfarvet. Og så sent på sæsonen er der ingen garanti for, at det når at komme sig inden vinteren, så du risikerer at skabe et problem, der nemt kunne have været undgået! 😢

Bare vent med at klippe græsset, til det er helt tøet. Sværere er det ikke!
Måske du lige skal skynde dig at sende den her video til én, der skal have justeret sin klippeplan, så robotten først kører op ad formiddagen resten af sæsonen? 💚

02/10/2026

Så’ der fredagsguf i dit feed 🤤

Findes der egentlig noget meget mere tilfredsstillende end at se de flotte, skarpe kanter rundt om bede og træer dukke op igen, efter de måske har været forsømt en anelse for længe?

Det er altid meget hurtigere klaret, end man lige skulle tro. Og følelsen bagefter er det hele værd, når græsplænen ligner en million igen!

Perfekt projekt til weekenden ✅

29/09/2026

Har du også bestemte stier eller områder i haven, hvor I går frem og tilbage hele tiden, og hvor græsset efterhånden bare NÆGTER at gro? 😳

Så er det nok fordi, jorden er blevet fuldstændigt komprimeret - og så skal jorden altså hjælpes lidt på vej, før græsset kan blive tæt og godt igen.

Græsrødderne skal nemlig kunne optage luft, vand og næring for at vokse, men det er af gode grunde helt umuligt, hvis jorden er blevet så hård og sammenpresset, at hverken rødder eller vand kan trænge igennem 💦

Der findes mange måder at lufte jorden, men vi foretrækker at bruge en “propper”, der effektivt skærer et stykke af jorden ud og tager det med op. På den måde kan du effektivt løsne jorden og gøre det nemmere for græsset at gro igen 🌱 Jord-proppen lader du bare lade tørre ud; så bliver den hurtigt en del af græsplænen igen, når plæneklipperen kører over. Og så er det bare om at få eftersået godt og give området ro, til græsset er spiret igen ✅

Du kan læse meget mere om propning og andre gode efterårsprojekter til din græsplæne i den nyeste udgave af GRÆSNYT, som vi netop har udgivet. Bare tilmeld dig lige her, så sender vi det hurtigst muligt: https://dmgreenkeeping.dk/pages/tilmeld-nyhedsbrev

Det er muligvis noget af dét, vi bliver spurgt allermest om på den her tid af året; kan det overhovedet betale sig at gø...
21/09/2026

Det er muligvis noget af dét, vi bliver spurgt allermest om på den her tid af året; kan det overhovedet betale sig at gøde nu? 🤔

Og ja, det kan det i den grad! I hvert fald, hvis du bruger den rigtige type gødning.

Både fordi vi stadig kan se frem til mange gode timer i haven i år, hvor det da kunne være skønt med en flot og blød græsplæne 🌱 Men også fordi det giver virkelig god mening med en stærk græsplæne, inden vinteren tager over.

Jo stærkere græsset er, når det går i dvale, jo bedre kan det stå imod udfordringer som mos og svamp. Ikke at det giver nogen garantier - det gør bare kampen mere fair.

Her sidst på sæsonen, er det vigtigt at du vælger en langtidsvirkende gødning, der giver styrke sæsonen ud i stedet for en, der giver eksplosiv vækst. Det kunne eksempelvis være vores semi-organiske MicroMaster Premium 🤌

Så hvis du stadig ikke har fået gødet din græsplæne på den her side af sommerferien, så kan vi kun anbefale, at du kommer i gang. Din græsplæne vil takke dig! 💚

Du finder vores MicroMaster Premium lige her: https://dmgreenkeeping.dk/products/micromaster-godning

17/09/2026

Svar helt ærligt: Hvornår har du sidst renset klipperummet på din robotplæneklipper? 😳

Kombinationen af vådt vejr og kraftig vækst i øjeblikket betyder, at der hurtigt kan samle sig virkelig meget afklip under maskinen, som kan blokere klingerne og stoppe maskinen.

Meget kan selvfølgelig afhjælpes ved at klippe oftere, så afklippet bliver minimeret 🌱 Men med det store vejrskifte vi har haft, er væksten nok kommet bag på mange af os - og så ender det pludselig sådan her ☝️

Det er heldigvis nemt at fikse! Det varierer lidt fra maskine til maskine, hvordan du bedst gør, men her viser vi det på den populære H2 fra Segway Navimow:
💚 Sæt maskinen i Rengøringstilstand
💚 Afmontér den innovative Anti Clogging-disc
💚 Fjern de slidte klinger
💚 Skyl maskinen grundigt med rent vand* (bare rolig, den er 100% vandtæt 💦)
💚 Montér nye klinger og Anti Clogging-disc’en
💚 Sæt maskinen i ladestationen; så genstarter den automatisk

Nemt! Skynd dig at sende videoen her til den i familien, der skal ud og rense plæneklipper i weekenden 😉

*Haveslangen klarer det fint, du må ALDRIG bruge højtryksrenser eller andre kraftfulde maskiner til at rense din maskine.

14/09/2026

Vidste du godt, at der er en måde, du kan få endnu mere ud af den gødning, du allerede har givet dit græs? 🤔

Faktisk er det lige præcis dét, vi har udviklet vores VitaminMaster til - et flydende vitamintilskud, der hjælper din græsplæne med at udnytte alle de gode næringsstoffer, der er i den almindelige gødning.

- og netop derfor, er den ekstra god at give græsplænen netop nu!

For det er hårdt arbejde for en græsplæne at komme sig over sådan en lang tørkeperiode, som den vi har haft i år. Og som om det ikke var slemt nok, så er det for alvor blevet sæson for svampeangreb nu 🍄‍🟫

Så det kan altså give rigtig god mening at styrke optaget af den næring, græsset allerede har til rådighed, så det for alvor kan komme sig - og stå imod de næste udfordinger i rækken… 😬

Du finder VitaminMaster lige her: https://dmgreenkeeping.dk/products/vitaminmaster-flydende-godning-1l

Allan synes egentlig godt, han kunne bruge lidt mere græs at nyde øh… synet af 🐐 Men så er det jo heldigt, at lige nu er...
11/09/2026

Allan synes egentlig godt, han kunne bruge lidt mere græs at nyde øh… synet af 🐐

Men så er det jo heldigt, at lige nu er et af de allerbedste tidspunkter på hele året til at så og anlægge nye græsplæner. Vejret er varmt, jorden er våd, vi får stadig dejligt mange timers lys - og der skulle gerne være et par måneder endnu, før frosten får fat.

Så hvis du, ligesom Allan, drømmer om at få lappet de bare pletter i græsplænen, eller vil etablere helt nye arealer med græs, så er det bare om at komme i gang 🌱

På vores hjemmeside finder du både konkret vejledning trin-for-trin, og alt hvad du skal bruge for at få succes med projektet. Fra vækstmuld og plæneplaner til de helt rigtige græsfrø. Eller rullegræs, hvis det skal være ekstra lækkert 💚

Men pas på; vi kan ikke love, at det ikke frister vores kære ged, når det lækre, nye græs begynder at vokse 😉

08/09/2026

Har du haven fuld af stankelben i øjeblikket? Så skal du altså læse godt med her, hvis du vil gøre dig nogen forhåbninger om at begrænse skaderne til foråret, for de kan være nogle aggressive bæster at have i græsplænen 😳

Stankelben er lidt ligesom gåsebillerne på dét punkt; de lægger æg nu her, mens de sværmer over græsset, og så er helvede løs til foråret. Til den tid er stankelbenslarverne nemlig skrubsultne, og de elsker græsrødder! Hvis der er tilpas mange larver, bliver det svært for din græsplæne at overleve angrebet.

Det bedste du kan gøre her og nu er faktisk ekstremt lavpraktisk: Sæt klippehøjden op ☝️ Gerne op omkring 6-7 cm. Når græsset er højt, får stankelbenene nemlig svært ved at nå helt ned til jorden og lægge deres æg. Og færre æg = færre larver.

Målet er bare at begrænse antallet, så de ikke tager fuldkommen overhånd. Stankelben er som udgangspunkt ikke noget problem for haven, men ligesom med alt andet, så er for meget af noget sjældent en god ting.

Adresse

Egtvedvej 8 Kolding
Kolding
6000

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 16:00

Telefon

+4570444455

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når DM Greenkeeping offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til DM Greenkeeping:

Del