02/08/2026
Robin Hood Spejdertrop er tilbage – og vi vokser!
Der er igen liv i spejderhytten på Englandsvej.
På bare fire måneder er Robin Hood Spejdertrop vokset fra ingen aktive medlemmer til over 30 børn og unge, og vi glæder os over, at endnu flere har fået lyst til at blive en del af spejderfællesskabet.
Robin Hood Spejdertrop blev grundlagt i 1957 og har i snart 70 år været en del af Amagers spejderliv. Siden spejderhytten på Englandsvej blev indviet i 1970, har den dannet rammen om lejrbål, friluftsliv, venskaber og store oplevelser for generationer af børn og unge. Nu skriver vi et nyt kapitel – og du kan være med.
Nye grene – plads til flere spejdere
Efter sommerferien udvider vi med endnu flere aldersgrupper:
Bævere (5-6 år)
Ulve (7-9 år)
Stifindere (10-12 år)
Vi har stadig plads til nye medlemmer, og alle børn er velkomne – uanset om de har prøvet spejder før eller ej. Kontakt os, hvis I vil vide mere: Poul Wilcke tlf 26161166 eller e-mail [email protected]
Et fællesskab for alle
Hos Robin Hood Spejdertrop tror vi på, at fælles oplevelser skaber venskaber. Rundt om bålet, på lejr og ude i naturen betyder sproget mindre end fællesskabet.
Vi samarbejder blandt andet med den ukrainske forening Women for Ukraine og glæder os over, at vores ledergruppe nu også har fået et ukrainsk medlem. Vi håber, at endnu flere ukrainske børn og familier får lyst til at blive en del af spejderlivet hos os.
Kom og oplev spejderlivet
Vi holder Åbent Hus den 1. september, hvor alle interesserede familier men børn, som kunne være interesseret er hjerteligt velkomne til at møde lederne, se spejderhytten og prøve nogle af de aktiviteter, der gør spejderlivet helt særligt.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
Robin Hood Spejdertrop er en del af De Gule Spejdere i Danmark, hvor fællesskab, friluftsliv, ansvar, personlig udvikling og masser af gode oplevelser er kernen i spejderlivet.