24/04/2026
Vi gjorde det, Hørning ❤️
Vi har nået første delmål.
Det er ret vildt at skrive – men takket være opbakningen fra jer i byen og en række lokale virksomheder, er det nu lykkedes at samle den nødvendige medfinansiering til forprojektet.
Det betyder, at vi kan sætte gang i forprojektet for Multiparken.
Tusind tak til alle jer, der har bidraget – både små og store beløb.
Tak for støtten til alle de private, virksomheder & foreninger i byen.
En stor tak til
Hørning Løbet, Kristensen.io, Hørning Køreskole, Malerfirmaet Rikke Groes og Frisør Klip In.
Det her er virkelig et projekt, der er skabt af byen.
Næste skridt er nu dialog med kommunen omkring zonetilladelser og de første afklaringer, så projektet kan blive realiserbart.
Samtidig går arbejdet i gang med de første grove skitsetegninger.
Inden længe åbner vi også op for “Ønskebrønden”, hvor I kan komme med idéer, ønsker og tanker til, hvad parken skal kunne.
Tak for opbakningen – vi glæder os til at tage jer med videre på rejsen.