11/07/2025
🧠 HJÆLP OS MED AT FORSTÅ – HVAD SKAL DER TIL FOR AT FÅ FLERE BØRN I BEVÆGELSE?
Kender du et barn, der skal starte i 5. eller 6. klasse efter sommerferien?
Så håber vi, du vil læse med – og måske give os et godt råd med på vejen.
I over 30 år har Gladsaxe Minisport hjulpet børn i indskolingen i gang med idræt. Gennem et helt år prøver de 6 forskellige sportsgrene – og pladserne er (næsten) altid udsolgt.
👉 Men hvad med de større børn?
Vi har nu lanceret Maxisport – et helt nyt tilbud for 10–12-årige, som ikke er kommet i gang med sport, eller som har haft en pause og har brug for et nyt skub.
De deltager på et fast hold og prøver 6 sportsgrene i løbet af sæsonen – sammen med andre, med trænere fra lokale klubber og en fast holdleder.
Men… vi har ikke fået de tilmeldinger, vi havde håbet på.
Vi ved, at mange børn i den alder bruger (for) meget tid foran en skærm, og måske har mistet lysten til at bevæge sig.
Så vi spørger jer: Hvorfor bider det ikke an?
🤔 Er tidspunktet (fredag kl. 18–19) dårligt?
🤔 Er prisen (1.200 kr. for en hel sæson) for høj?
🤔 Eller er unge i dag bange for at prøve noget nyt, fordi de er usikre på at være “begyndere”?
💬 Vi vil rigtig gerne høre jeres tanker og input – som forældre, trænere, lærere eller bare engagerede voksne.
Del gerne opslaget, hvis du kender nogen, der kunne have glæde af Maxisport!
Tak for hjælpen 🙏
/Team Maxisport
🌐 www.gladsaxe-minisport.dk