02/08/2026
⚽ TAK FOR EN FANTASTISK FODBOLDSKOLE PÅ TOPPEN 2026! ⚽️
Sikke en uge!
Uge 27 bød på fem fantastiske dage med 116 glade børn og unge, masser af smil, nye kammerater, hygge, fællesskab – og selvfølgelig en masse fodbold. Det er netop dét, Fodboldskolen På Toppen handler om.
Vi var så heldige at få besøg fra FC Nordsjælland, som kiggede forbi med et par spillere, der hilste på børnene og glædeligt skrev autografer. Det var til stor begejstring og gav en ekstra fed oplevelse for alle deltagerne.
En fodboldskole som denne bliver ikke til af sig selv. Den er kun mulig, fordi så mange mennesker og virksomheder vælger at bakke op om vores klub og vores børn.
En kæmpe tak til alle vores frivillige, som hver eneste dag stod klar med frokost, frugt, is og masser af godt humør. Jeres indsats skaber de rammer, der gør ugen til noget helt særligt for alle deltagerne.
Vi vil også sende en stor og oprigtig tak til vores fantastiske sponsorer, som gør det muligt at skabe en uge fyldt med oplevelser og fællesskab:
👏 Adamsens Fisk v/Mike Jørgensen
👏 Friis biler - Helsinge
👏 Skandinavisk Vagtselskab
👏 Din Tøjmand Gilleleje
👏 Superbrugsen Gilleleje
👏 Miniservietten.dk
👏 SJF Bank
👏 Forsikringsninjaen Thogill
👏 Restaurant Fyrkroen, Gilleleje
Som altid sluttede vi ugen af på bedste vis fredag med vandkamp og masser af grin, og i år fik vi også besøg af sprøjten fra Gribskov Beredskab, som sørgede for ekstra sjov og afkøling i sommervarmen.
Tak for jeres opbakning til fodboldskolen og til alle de børn og unge, der hvert år får minder for livet på Fodboldskolen På Toppen.
Vi glæder os allerede til næste år! ⚽