14/08/2026
☀️ Sommerfest på Skovlegepladsen 🌳🥳
I går holdt vi vores årlige sommerfest for frivillige, medlemmer og samarbejdspartnere – og heldigvis havde vejrguderne også meldt sig ind i støtteforeningen. 😎☀️
Skovlegepladsens tidligere formand, Ove Gejl, bød velkommen, men gav hurtigt stafetten videre til vores nye formand, Sven Sørensen.
I sin tale sendte Sven en stor tak til alle de frivillige, der året rundt er med til at holde Skovlegepladsen pæn, ren og i god stand. ❤️
Hver eneste uge rykker et frivilligt oprydningshold ud og tager en runde på pladsen: Affald bliver samlet op, der bliver holdt øje med, om noget er gået i stykker – og toiletterne får en tur, så de også er rare at besøge. Det er måske ikke den mest glamourøse tjans i verden 😉, men det gør en kæmpe forskel for alle de mange mennesker, der bruger pladsen.
Også Søren Jessen fra Naturstyrelsen takkede for det gode samarbejde og fremhævede betydningen af en aktiv støtteforening. For det er netop samspillet mellem Naturstyrelsen, støtteforeningen og alle de frivillige kræfter, der er med til at gøre det muligt at holde Skovlegepladsen så fin. 🌳
Og hvis du nu sidder og kigger på billederne og tænker:
“Ej, det ser da hyggeligt ud – det gad jeg egentlig godt være med til næste år…” 😄
…så har vi en genial løsning: Bliv medlem af Skovlegepladsens Støtteforening!
Du behøver hverken kunne svinge en hammer, rense et toilet eller møde op til arbejdsdag for at være medlem 😉 Dit medlemskab er i sig selv med til at støtte arbejdet for, at vi også fremover kan have en dejlig Skovlegeplads.
👉 Hvordan? Det er nemt – tjek det sidste billede! 😃🌳
Og til sidst: tak til SuperBrugsen, Sparkøbmanden, Letkøb og Slagter Christiansen for at sponsorere al maden og drikkevarerne til festen ❣️
TAK for en dejlig aften!