17/08/2026
🔈Ny podcast: M**A og psykedelisk terapi
Vi har netop udgivet 6. episode i vores nye podcast og nu kan du også finde den på både Spotify, Podimo, YouTube og Apple Podcast.
I podcasten undersøger vi M**A og psykedelisk terapi fra forskellige perspektiver.
I de første fem episoder har vi talt med mennesker, der selv har erfaring med M**A-assisteret terapi. De fortæller åbent om deres liv før terapien, deres oplevelser undervejs og om de forandringer, de oplever efterfølgende.
Men i vores nyeste episode vender vi blikket mod forskningen.
Her har inviteret forsker Jesper Tobias Andreasen i studiet til en samtale om M**A, psykedelisk terapi og den forskning, der foregår på området netop nu.
Vi taler om farlighed og ufarlighed, om de mange misforståelser om stoffet, hvorfor det ser ud til at have et særligt potentiale i traumeterapi – og hvordan fremtiden for M**A og psykedelisk terapi kan komme til at se ud.
En spændende samtale, hvor vi forsøger at komme tættere på, hvad forskningen faktisk fortæller os.
Du kan også høre de øvrige fem episoder:
🔹1. Episode: En hjælp dér, hvor anden terapi og tidligere M**A-assisteret terapi ikke havde hjulpet
Mads og Kathrine fortæller om deres erfaringer – herunder en tidligere problematisk oplevelse med M**A-assisteret terapi – og om deres senere forløb hos os.
🔹2. Episode: Sammenbrud ledte familiefar ind i M**A-assisteret terapi
Lars, tidligere soldat og far til fem, fortæller om en voldsom livskrise, forholdet til sin far og de forandringer, han oplevede efter tre M**A-forløb.
🔹3. Episode: Et liv med uforklarlig angst – og hvordan M**A hjalp Louise videre
Louise fortæller om et liv præget af angst, mødet med fortrængte erindringer fra barndommen og den ro, hun oplever i sit liv i dag.
🔹4. Episode: En mands beretning om at være pleaser og gennem M**A-terapi søge sin maskuline kraft
Dan fortæller om forskellen på sine erfaringer med almindelig terapi og M**A-assisteret terapi – og om arbejdet med at finde sin gennemslagskraft.
🔹5. Episode: Sara og Christians magiske forvandling
Efter mange års ægteskab og alkoholmisbrug stod parret et svært sted. De fortæller, hvorfor de begge valgte individuelle M**A-forløb, og hvad der siden er sket med dem og deres relation.
Vi håber, at podcasten kan være med til at skabe en mere åben, nuanceret og videnskabeligt funderet samtale om M**A og psykedelisk terapi.
🪷
De kærligste hilsner
Izzah & Johannes
______________________________________________________
The Unfold App / Onlineundervisning / Psykoterapi / Traumeterapi / Parterapi / M**A-Assisteret Terapi