01/05/2026
Isometriske øvelser i den tidlige fase af genoptræning 🦵
Når senevæv er irriteret, handler det ikke om at “smadre igennem” – men om at dosere belastning klogt. Her kan isometriske øvelser for mange være oplagt ‘starting point’.
👉 Hvad er isometrisk træning?
Du holder en position uden bevægelse – enten ved at:
Holding = holde en statisk position
Overcoming = presse maksimalt mod noget, der ikke bevæger sig
Det kan give mening at benytte dette tidligt i genoptræningen da det:
- Kan dæmpe smerte
- Øger tolerancen for belastning
- Forbereder senen på tungere arbejde
Start gerne med Holding og bevæg dig efter tid mod overcoming øvelserne (alle dem i racket/stativet + den med bolden mellem benene)
Du kan lege med forskellige vinkler og hér vil jeg anbefale at starte med en højere vinkel før du afprøver en lavere vinkel (læs: ex bunden af en squat eller calf raise)
⏱️ Typisk dosering:
2-5 sæt af 30–45 sek (holding)
eller korte, hårde spændinger af 5-10 sekunder (overcoming)
⚖️ Smerte under øvelser er ok, så længe den falder igen bagefter og føles okay for dig.
Hvis du har spørgsmål så skriv en kommentar eller en besked - og hvis du vil have hjælp til din genoptræning står jeg klar 🤲🏻
Følg med for opslag om næste skridt i din genoptræning!
Disclaimer/uddybning: dette er en guide/inspiration og ikke en fyldestgørende behandlingsplan. I praksis kan man benytte både dynamiske, eksplosive øvelser på samme tid som disse isometriske, samt klassisk styrketræning i sin genoptræning. Det hele handler om dit udgangspunkt og niveau 🤓