FRYD - udetræning i Aarhus

FRYD - udetræning i Aarhus FRYD er et træningshold hos foreningen Folkenetværket i Aarhus.

Hos FRYD laver vi cirkeltræning i det fri hele året og er for dig, der ønsker at træne sammen med andre og samtidig få frisk luft.

14/04/2025

Her er de kommende aktiviteter i FRYD:

Søndag d. 20. april kl 13 i Risskov ved Mollerup Skov.
I denne uge er træningen byttet ud med en dejlig gåtur ved Mollerup Skov. Mødested er busskuret ved Kantorvænget.

Torsdag d. 24. april kl 14.30-15.15 udetræning ved Folkesundhed Aarhus (Høgevej 27K, 8210 Aarhus V).
Folkenetværket holder åbent hus og har inviteret os til at holde udetræning. Det er lidt tidligere på dagen end vi plejer at træne på en hverdag, men måske nogen af jer har mulighed for at være med alligevel?😍

Husk at skrive her om du deltager i gåturen på søndag senest d. 18. april.

Håber vi ses!💚

11/02/2025

Træningsfællesskabet FRYD inviterer DIG til stiftende generalforsamling i Aarhus!

🌱 Lidt om FRYD 🌱
FRYD er et fællesskab for voksne samlet om træning og bevægelse. Vi udspringer af forløbene hos Folkesundhed Aarhus i Frydenlund Aarhus V og er drevet af fællesskabets medlemmer.
Hos FRYD ønsker vi at gribe dig, som synes det er svært det der med at få rørt sig i hverdagen, ved at danne et fællesskab om træning, hvor man går fra hver træning med et smil.

Hvem er fællesskabet til? ☀️
- Fællesskabet er til for dig, der har svært ved at finde gejsten ved at træne alene.
- Til dig, der har prøvet at melde dig ind i et fitnesscenter, men ikke kan finde gnisten blandt optagede maskiner og larmende bodybuildere.
- Til dig, der har fulgt et forløb hos Folkesundhed Aarhus, og som nu står på egne ben, men ønsker at fortsætte med at bevæge dig i et meningsfuldt fællesskab.
- Til dig, der ikke er helt sikker på hvordan man kommer i gang med at træne.
- Eller dig, der gerne vil bevæge dig sammen med andre, men har skånebehov, der gør det svært at være med på andre træningshold.

Hvordan foregår træningen?🏃‍♀️💦
Vores træning har plads til alle skader og skavanker ved at vi vælger øvelser i fællesskab og udfører dem på tid - på den måde er det DIG der sætter tempoet.

Lige nu har vi to udetræningshold om ugen, i Frydenlund Aarhus V og Risskov, men der er mulighed for, at man som medlem kan være med til at starte et lokalt hold til udetræning eller andre aktiviteter såsom indendørs fitness eller gåture.

For at vi kan gøre fællesskabet til en forening, afholder vi en stiftende generalforsamling d. 26. februar kl 17 i Folkesundhed Aarhus på Høgevej 27K, 8210 Aarhus V.
Her vil vi gennemgå foreningens vedtægter og DU kan få indflydelse på, hvordan de skal se ud. Alle med interesse er velkomne!

Skriv til os her på Facebook, hvis du har spørgsmål. Og ellers håber vi, at vi ses d. 26.!🤠

Adresse

Aarhus

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når FRYD - udetræning i Aarhus sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del