23/12/2025
Jul og nytår nærmer sig med hastige skridt, og her dagen før vi sætter os sammen med familien omkring julebordet, er det blevet tid til at reflektere over året, der gik – eller måske i virkeligheden over ti år, der er gået relativt hurtigt. Som jeg skrev tidligere på året, står et formandsskifte lige for døren.
Da jeg satte mig for bordenden tilbage i efteråret 2016, var det med mange overvejelser. Noget af det, som både jeg og udvalget satte os for, var, at klubben skulle udvikles – ikke afvikles. Samtidig ønskede vi at blive mere synlige, både på de sociale medier og helt generelt.
De mål synes jeg godt, vi kan sætte flueben ved. Dengang lå vi på et medlemstal omkring 110, og i dag er vi omkring 150 medlemmer. I perioden har vi endda været oppe omkring 200 aktive medlemmer. I en klub som vores svinger medlemstallene en del, og det er helt normalt for mindre klubber.
I forhold til synlighed siger det sig selv, at oprettelsen af vores Facebook-side har hjulpet os rigtig meget. Hvert hold har ligeledes deres egne sider, og vi har også brugt Facebook aktivt i arbejdet med frivillighed.
Ser vi bort fra de sociale medier, har vi også været synlige i bybilledet. Det initiativ, vi nok er mest stolte af, er Fodboldens Dag. Vi har været i stand til at afholde arrangementet hvert år siden 2019 (med undtagelse af 2020), og vi nyder at se Ølsted Park fyldt med liv og aktivitet. Kan vi blive bedre og udvikle det yderligere? Helt sikkert – og det er bestemt noget, vi kigger ind i.
Derudover har vi afholdt 100-års jubilæum, solgt fyrværkeri, bygget Ølstedet og en flot terrasse, afholdt store indendørs stævner og smagninger, vedligeholdt klubhuset (som kommunen jo ikke hjælper med), afholdt frivillighedsfest og delt masser af opslag i 3310.
Ølsted IF Fodbold er altså meget mere end bare fodbold – men det er stadig fodbolden, der er i fokus og den primære grund til, at vi fortsat brænder for klubben.
Det er ingen hemmelighed, at vores største udfordring er ungdomsfodbolden. Vi har forsøgt flere initiativer gennem de seneste år, som vi desværre ikke nåede i mål med. Tanken om rene årgange, som DBU gerne ser, kan ikke altid lade sig gøre i en klub som vores. Vi forsøgte, men brændte fingrene og mistede som følge heraf flere spillere. I dag har vi derfor reelt kun to ungdomshold, hvis vi ser bort fra vores tumlere.
Vi ser gerne, at klassekammerater – eller kammerater, der i skolen er adskilt af en årgang – også kan spille fodbold sammen. Ofte bliver det dog stoppet på grund af en fødselsdato. Det kan betyde, at lysten til at spille fodbold forsvinder, når man ikke kan spille sammen med sine bedste venner. Det emne vil vi tage op i vores møder med DBU i det kommende år.
I august fik vi endelig afholdt en fest for vores frivillige. Det var en dejlig aften, hvor vi fik givet lidt tilbage for alle de timer, de frivillige har lagt – og fortsat lægger – i fodboldklubben. Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Uden frivillige, ingen fodboldklub. Det er også blandt forældrene, vi skal finde trænere til vores ungdomshold, især de yngste. Skal vi have en blomstrende ungdomsafdeling, er det nødvendigt, at I som forældre byder ind.
I det nye år bliver det Mie, der tager førertrøjen på og overtager formandsrollen. Jeg træder tilbage og bliver menigt medlem af udvalget, men brænder lige så meget for klubben, som jeg har gjort siden jeg flyttede til byen i 2004.
Jeg ved, at Mie og resten af udvalget fortsat vil gøre alt, hvad vi kan, for at udvikle fodboldklubben – for vi kan ikke undvære den i bybilledet.
God jul og godt nytår
Mvh
Flemming
